Spørgsmål og svar
Kan man tage hund med?
Desværre, vi tillader ikke kæledyr til overnatning.
Vi elsker selv dyr, men for at tage hensyn til gæster med allergi – og vores telte – er det desværre ikke muligt.
Skal du derimod nyde en middag i vores restaurant, er du selvfølgelig mere end velkommen til at have din hund med dér.
Skulle der i restaurantteltet være en allergiker eller hundeforskrækket, er det gæsten og ikke hunden der kommer i første række.
Men til overnatning er det ikke tilladt.
Må vi holde fest?
Lillero er et helt særligt sted, hvor vi sætter ro og nærvær i allerhøjeste fokus.
Det betyder, at på grund af vores naboer og andre gæster skal der være ro på pladsen ved midnat og kl. 22.00 er sluttidspunkt for musik.
Der skal være ro ved teltene omkring kl. 22.00.
Hvornår kan vi tjekke ind og ud?
Teltet er klar senest kl. 15.00, og udtjekning er kl. 10.00 dagen efter.
Kom gerne i god tid – der er masser af hygge på pladsen, og hvis teltet er klar før tid, kan I naturligvis tjekke ind tidligere.
Kan der sove en ekstra i sengen?
Der er desværre ikke mulighed for opredning i vores suiter. Teltene er designet til to personer, og vi kan ikke tilbyde ekstra senge til større børn og voksne.
Vi har mulighed for at stille en børneseng op til 12 år til rådighed.
Drejer det sig om et mindre barn, som kan sove mellem forældrene, er det også helt okay.
Skriv det blot i kommentarfeltet, når du booker, så finder vi ud af det.
Er der varme i teltene?
Ja, vi har elektriske varmetæpper i sengene, som sørger for, at der er dejlig varme.
Teltene er ikke opvarmede, men sengene bliver hurtigt lune.
Er morgenmad inkluderet?
Ja, der er morgenmad inkluderet i opholdet – så det skal man ikke bekymre sig om.
Ved ekstra sovende vil man blive spurgt om tilkøb af morgenmad til dem.
Er der bad- og toiletfaciliteter?
Ja, de overnattende har desuden adgang til separate bade- og toiletfaciliteter på LILLERO
Hvor kan man parkere?
Der er masser af parkeringspladser lige foran Lillero – enten lige inden du kommer ned til kaffebaren og receptionen, eller lidt længere ned ad vejen.
Vi har små vogne, du kan låne, hvis du har bagage, der skal hjælpes ned til teltet.
Er der strøm i teltene?
Ja, der er strøm og opladningsmuligheder i alle teltene.
Stikkene sidder i sengegærdet, så det er nemt tilgængeligt.
Må vi tage mad og drikke med?
Mad og drikkevarer må ikke medbringes på Lillero.
Alt, der nydes på pladsen, skal købes i Strandbaren eller kaffebaren.
Det er en vigtig del af vores oplevelse og fællesskab omkring stedet.