Kaffebaren

Hos os starter dagen – og ofte også pausen – ved Kaffebaren.

Her brygger vi kaffe på friskristede bønner og serverer den med ro, omhu og kærlighed til håndværket. Du kan forvente en kop, der smager af kvalitet – uanset om du vælger en klassisk americano, en cremet latte eller en intens espresso med et ekstra skud.

Men Kaffebaren er mere end bare kaffe.

Her finder du også udsøgte teer og varm kakao. Når vejret indbyder til det, kan du tage plads og lade dagen gå i stå et øjeblik – med udsigt til klitter, sand og livet, der langsomt folder sig ud omkring dig.

Vores softice er allerede blevet lidt af en Lillero-klassiker. Den er udviklet og forfinet med samme omhu som vores kaffe – cremet, frisk og med de bedste ingredienser.

Top den med ristede hasselnødder fra Piemonte eller et strejf af luksuriøs chokolade. Og til børnene (eller de voksne med lyst til det samme) har vi selvfølgelig også klassiske pindeis fra Hansen Is.

Kaffebaren er et lille fristed i sig selv – et sted, hvor du kan mærke tempoet falde, og hvor selv den mindste pause får lov at smage af noget særligt.

Morgenmad i ro og fred

Når dagen gryr over Lillero, vågner stedet langsomt til live – og du kan hente din morgenmad i Kaffebaren.

Vi går – som i alt, hvad vi laver – op i håndværket og i de bedste råvarer. Det mærkes også i morgenmaden.

Alt er nøje udvalgt, og mange af produkterne kommer fra de samme leverandører, som vores restauranter bruger.

Tag morgenmaden med tilbage til dit telt, nyd den i skyggen på terrassen – eller tag den med ned på stranden og lad lyden af havet være dit selskab.

Her handler det ikke om at spise hurtigt, men om at starte dagen stille – med tid til at nyde kaffen, lyset og hinanden.

Åbningstider i kaffebaren

PÅSKEN 2026

(D. 02-05 april)

Torsdag – Søndag

Åbent fra 10.00-16.00

Forbeholdt for lukning ved dårligt vejr.

***

PINSEDAG 2026

Søndag D. 24 Maj

Åbent fra 08.00-21.00

***

Forsommer uge 20-27

Torsdag, Fredag og Lørdag

Kl. 08.00-21.00

*

Søndag

Kl. 08.00-16.00

***

Sommer uge 28-33

Alle ugens dage

Kl. 08.00-21.00

***

Sensommer uge 34 og 35

Mandag-lørdag

Kl. 08.00-21.00

*

Søndag

Kl. 08.00-16.00