Om Restaurant Sletten

Sletten er en del af den restaurantfamilie, der gennem årene har sat et markant aftryk på dansk gastronomi. Bag restauranten står ejerne Kristian Arpe-Møller og Rune Amgild Jochumsen — det samme makkerpar, der driver formel B på Vesterbrogade, Uformel i Studiestræde og Restaurant Palægade i det gamle København. Med formel B som det stjernekronede flagskib har de to opbygget en familie af restauranter, der hver især har sin egen identitet, men deler den samme grundlæggende filosofi: at god mad og ægte gæstfrihed altid går hånd i hånd.

På Sletten har den filosofi fundet sin måske mest afslappede form. Her er der udsigt til Øresund, plads til alle og en stemning, der minder mere om en favorit end en begivenhed.

Jacob Thorning Christiansen

Restaurantchef & sommelier – Jacob Thorning Christiansen.

Jacob Thorning Christiansen er manden bag oplevelsen i restauranten. Som restaurantchef og sommelier på Sletten har han det daglige ansvar for, at alt spiller — fra den første velkomst til det sidste glas. Med en fortid på formel B og et tæt samarbejde med køkkenchef Kasper Klitten Byrsing har han sat et afgørende præg på den Restaurant Sletten, gæsterne kender i dag.

Jacob har en klar filosofi: Sletten skal favne bredt og føles fri — for gæsterne og for holdet bag.

Frem for at jagte stjerner handler det om nærvær, kvalitet og den gode oplevelse, der ikke kræver et dresscode for at sidde fast i hukommelsen.

Den tilgang har ikke ligget ubemærket hen. Sletten har senest tiltrukket international opmærksomhed, bl.a. fra det amerikanske magasin Forbes — en anerkendelse, Jacob modtager med stolthed på hele holdets vegne.

Kasper Klitten Byrsing

Køkkenet ledes af Køkkenchef Kasper Klitten Byrsing

Kasper har været køkkenchef og medejer af Restaurant Sletten siden 2017, hvor han i sin tid overtog efter Jakob Spolum.

Hans første møde med restaurationsbranchen kom kort efter gymnasiet, da han arbejdede som opvasker på en café i Aarhus.

Han besluttede at give kokkeuddannelsen en chance og kom ind som kokkeelev på formel B, hvorfra han blev udlært.

Efter et par år som køkkenchef på GÄST i Aarhus vendte han tilbage til formel-familien, denne gang som køkkenchef på Sletten. Han er dermed Slettens længst siddende køkkenchef.